En kælder kan være det rum, der redder hverdagen med ekstra plads til bryggers, værksted eller et roligt hjemmekontor. Den kan også være den del af huset, der stjæler både varme og humør, når vægge lugter jordslået, puds skaller af, og gulvet føles konstant koldt. I Midtjylland møder jeg ofte kældre, hvor problemerne ikke skyldes én enkelt fejl, men en kæde af små beslutninger, der tilsammen giver fugt.
Jeg hedder Mikkel Bro, og når jeg kigger på en kælder, starter jeg næsten altid samme sted: Hvor kommer vandet fra, og hvor vil det hen?
Hvorfor kældre i Midtjylland driller mere, end man tror
Midtjylland er ikke én jordtype og ét fugtniveau. Nogle steder står man med moræneler, andre steder sandede aflejringer, og flere områder har højt grundvand. Det betyder noget for, om en kælder “bare” har overfladefugt, eller om der reelt er vandtryk mod ydervæggen.
Moræneler er en klassiker mange steder. Den er stabil og bærende, men den dræner dårligt, fordi den næsten er tæt. Når regnvand og smeltevand ikke kan sive væk, kan der opstå opstuvning ved fundamentet. Det øger belastningen på kældervæggen, og så hjælper det ikke meget at male indvendigt og håbe på det bedste. Geoteknik.dk beskriver netop, at lerjord kan give ophobning af vand og poretryk, hvis dræningen ikke er på plads: https://geoteknik.dk/artikel/de-mest-almindelige-jordlag-i-danmark-og-deres-betydning-for-byggeri/
Sandjord er anderledes. Her kan vand lettere løbe væk, men høj grundvandsstand kan stadig give vand i udgravninger, og løst fyld kan give sætninger, hvis man arbejder uden at tænke sig om.
Før du renoverer: få styr på vandet udefra
Når en kælder er fugtig, har man ofte lyst til at starte indvendigt, fordi det er hurtigt og “pænt”. Jeg gør det omvendt i vurderingen. Først kigger jeg på terræn, tagvand og afledning.
En stor del af de kældre, jeg ser, kunne være betydeligt tørre, hvis:
- terrænet har fald væk fra huset
- tagrender og nedløb virker, og vandet ledes væk
- der ikke ligger bede, flis eller belægning, som samler vand op ad soklen
Byggeriogenergi.dk fremhæver også, at terrænet ved soklen bør udføres med drænende materiale, så opstuvet regnvand ikke presses ind i konstruktionen: https://byggeriogenergi.dk/materialer/fugtguide/fugtguide-1
Det lyder banalt, men det er tit her, man kan hente den første forbedring uden at gå i gang med den store renovering.
Udvendig fugtsikring: når det kan betale sig
Hvis kælderen skal bruges aktivt, eller hvis der er tydelige tegn på gennemtrængning, er udvendig løsning ofte den mest robuste. Det betyder typisk opgravning langs kældervæggen, rensning, reparation af revner og huller, derefter membran og beskyttelse, og til sidst dræn og opbygning med drænende materialer.
Det vigtige er sammenhængen. En membran uden fungerende dræn kan stadig give problemer, fordi vandtrykket ikke forsvinder. Omvendt kan et dræn uden tætning stadig efterlade en mur, der står og suger jordfugt.
Jeg bruger meget tid på at vurdere, om omfangsdræn er realistisk og nødvendigt. På lerjord er det ofte tæt på uundværligt, når man alligevel er i gang udvendigt, netop fordi vand ellers samler sig ved fundamentet.
Materialevalg til udvendig isolering og beskyttelse betyder også noget. Trykfaste plader som XPS eller celleglas bliver ofte valgt, fordi de tåler fugt og tryk i terræn. Bolius beskriver celleglas som vandtæt og trykstærkt og egnet til udvendig isolering af kældervægge: https://www.bolius.dk/isolering-faa-det-store-overblik-98118
Indvendige løsninger: når man ikke kan grave
Der er mange huse, hvor udvendig opgravning er svær. Tæt skel, tilbygninger, trapper, terrasser og haver, man ikke ønsker at ødelægge. I de tilfælde kan indvendig fugtsikring være vejen, men den skal vælges med åbne øjne.
Indvendige cementbaserede vandtætningssystemer kan fungere, hvis underlaget er rigtigt forberedt, og hvis man accepterer, at væggen stadig er kold set udefra. Nogle kældre har også gavn af indvendig drænende opbygning med sump og pumpe, hvor man kontrollerer vandet og leder det væk.
Det er ikke “nemt og billigt”. Det er en anden måde at styre fugt på. Og hvis man bagefter sætter organiske materialer op direkte på en kold, fugtig væg, er man hurtigt tilbage ved start med lugt og risiko for skimmel.
Korrekt opbygning af gulv og vægge
Når jeg siger “korrekt opbygning”, handler det om, at hver del af konstruktionen har en funktion. Det gælder især i kældre, hvor temperaturforskelle og fugtpåvirkning er større end i resten af huset.
Et typisk sted, hvor det går galt, er gulvet. Hvis man støber eller lægger nyt gulv uden kapillarbrydende lag, uden fugtspærre, eller uden at tænke over samlinger ved vægge, kan fugten stadig vandre op. Og så står man med et gulv, der ser flot ud, men som arbejder imod kælderen.
Vægge er lige så følsomme. Indvendig isolering kan give en markant bedre komfort, men den kan også skabe kondens på den kolde side, hvis dampspærre, tilslutninger og ventilation ikke hænger sammen. Her er det ikke nok at “gøre noget”. Det skal udføres stramt.
Jeg oplever, at den bedste løsning ofte er den, der respekterer kælderens natur: robuste, mineralske materialer, gennemtænkte overgange og ingen hurtige genveje.
Ventilation, varme og radon
En kælder kan ikke fugtsikres med mørtel alene. Luftskiftet er en lige så stor del af regnestykket.
Bygningsreglementets vejledning peger på et grundluftskifte i boliger på mindst 0,30 l/s pr. m² opvarmet etageareal, svarende til cirka 0,5 h⁻¹: https://www.bygningsreglementet.dk/tekniske-bestemmelser/22/vejledninger/version-2-generel_vejledning/
Det er værd at tage alvorligt, hvis kælderen skal bruges til mere end opbevaring. Bad, vaskemaskine og tørretumbler tilfører store mængder fugt. Uden styret ventilation ender den fugt i vægge og hjørner.
Og så er der radon. Jeg ser flere og flere, der måler radon, før de bygger om, og det giver mening. Hvis man alligevel bryder gulvet op eller ændrer konstruktionen, er det også dér, man har mulighed for at tænke radonsikring ind.
Typiske fejl jeg ser, når folk selv går i gang
Mange kældre bliver ikke ødelagt af dårligt håndværk, men af forkert rækkefølge. Man starter med det synlige og venter med årsagen.
Her er nogle klassiske fejl, jeg møder, når jeg bliver tilkaldt efterfølgende:
- Malede vægge på fugtigt murværk
- Gips og træ direkte mod ydervæg
- Fliser lagt uden fugtspærre i gulvopbygningen
- Isolering uden styr på ventilation
- Omfangsdræn uden korrekt fald og mulighed for rens
Og så den mest frustrerende: man får lavet én god del, men den kan ikke arbejde, fordi helheden mangler.
Plan og økonomi: sådan deler jeg ofte opgaven op
Kælderrenovering kan blive en stor post, især hvis der skal graves udvendigt. Jeg plejer at anbefale en faseopdeling, hvor man først stopper vandet, så forbedrer klimaet, og til sidst bygger det pænt op.
Når jeg taler det igennem med boligejere, giver det ro at vælge et realistisk niveau fra start. En kælder kan sagtens blive virkelig brugbar uden at blive “som en ny stue”. Det afhænger af ønsket anvendelse.
En enkel måde at skitsere forløbet på kan se sådan ud:
- Registrering: fugtspor, salte, revner, lugt, afskalninger og brugsmønster
- Udvendige tiltag: terræn, tagvand, dræn og tætning hvor det er muligt
- Indvendig opbygning: gulv, vægge, isolering og overflader i robuste materialer
- Drift: ventilation, varme og kontrol af fugtniveau
Nogle vælger også at undersøge muligheder for energitilskud til renovering. Der har været puljer og ordninger, som kan gøre efterisolering mere spiselig, og det kan være værd at holde øje med: https://www.kefm.dk/aktuelt/nyheder/2024/nov/nu-kan-yderligere-170000-boliger-faa-tilskud-til-groen-renovering-
Når kælderen skal bruges til ophold
Der er stor forskel på en kælder til opbevaring og en kælder, hvor man vil have kontor, værelse eller badeværelse. Når man går efter opholdsrum, bliver krav og forventninger skærpet, både teknisk og i forhold til myndigheder.
Det handler ikke kun om fugt. Loftshøjde, flugtveje, dagslys og ventilation skal tænkes ind. I Aarhus-området støder man også på lokale vejledninger om kælder til beboelse, og det er en god idé at få afklaret kravene tidligt, så man ikke bygger noget, der senere skal laves om.
Det er også her, jeg ofte anbefaler at være konservativ med materialer. Kældre får slag, både fra fugt, temperatur og daglig brug. Overflader og opbygninger skal tåle det.
Et lille tjek før du bestiller materialer
Hvis du står med en kælder i Midtjylland og overvejer renovering, så gør dig selv en tjeneste og tjek de tydelige ting først. Det sparer tit både tid og penge, når man senere skal vælge løsning.
- Tagvand: Løber nedløb til faskine eller afledning væk fra huset, eller ender det ved soklen?
- Terræn: Er der fald væk fra muren, også ved terrassedøre og kældertrapper?
- Synlige tegn: Er der saltudslag, afskallet puds eller mørke skjolder efter regn?
- Lugt og luft: Føles luften tung, og er der rum, der aldrig rigtig tørrer op?
- Brug: Skal rummet være varmt og bruges dagligt, eller er det et køligt depot?
Når jeg kommer ud og ser på en kælder, er målet ikke at sælge den største pakke. Det er at vælge en opbygning, der passer til huset, jorden og den måde, kælderen skal bruges på. Det er dér, man får en løsning, der holder i praksis.