Når vi omfuger en facade, handler det ikke kun om at få murværket til at se pænt ud igen. Fugen er en aktiv del af væggen. Den skal tage imod vind og vejr, håndtere fugt og små bevægelser, og den skal gøre det uden at skade murstenene.
Valget mellem kalkmørtel og cementmørtel er derfor ikke et spørgsmål om “gammeldags” kontra “moderne”. Det er et spørgsmål om, hvad netop din mur kan tåle, og hvordan den er bygget op.
Hvad en fuge egentlig skal kunne
En fuge har flere opgaver på én gang. Den skal binde murstenene sammen, men også fungere som en slags arbejdszone mellem stenene. Det er ofte fugen, der skal “tage tæskene” først, så murstenene kan holde længere.
Samtidig er fugen en del af murens fugttransport. En ydervæg bliver våd. Det kan være slagregn, opstigende fugt, kondens eller bare almindelig fugtbelastning i danske vintre. Det vigtige er ikke, om væggen bliver våd, men hvordan den tørrer igen.
Hvis man vælger en mørtel, der er for stærk eller for tæt til murværket, risikerer man, at fugten ikke kan komme ud gennem fugen. Så søger den andre steder hen, ofte ind i murstenene. Og når mursten står med fugt i sig, kommer frosten og gør resten.
Kalkmørtel: den åbne og tilgivende fuge
Kalkmørtel er traditionelt opbygget af læsket kalk og sand. Den hærder langsomt, fordi den optager CO₂ fra luften og danner kalksten igen. Det betyder, at den skal have ro og de rigtige betingelser, især beskyttelse mod udtørring, hård regn og frost i den første tid.
Til gengæld har kalkmørtel en åben porestruktur. Den kan optage fugt og afgive den igen. I mange ældre mure, hvor der ikke er moderne fugtspærre eller hvor murstenene er blødere brændt, er det en stor fordel, fordi hele væggen arbejder bedre sammen.
Kalkmørtel findes i forskellige typer. Den helt klassiske luftkalk er den “bløde” udgave med lang hærdetid. Naturlig hydraulisk kalk (ofte omtalt som NHL) hærder hurtigere og kan bruges, hvor man har brug for lidt mere robusthed, uden at man går helt over i cementtæthed.
Efter man har set mange facader gennem årene, er der nogle typiske kendetegn, der går igen ved kalkfuger:
- Åndbar og fugtåben
- Blødere end cementfuger
- Lang hærdetid
- Lettere at reparere senere
Cementmørtel: stærk og tæt
Cementmørtel er typisk baseret på Portlandcement og sand. Den hærder ved en kemisk reaktion med vand og får hurtigt høj styrke. Det er en fordel, når man arbejder med nyere, hårdt brændte sten, beton eller konstruktioner, hvor man vil have en tæt og slidstærk fuge.
Den høje styrke kan dog være et problem på ældre murværk. En cementrig fuge bliver både hårdere og tættere end en traditionel kalkfuge. Hvis murstenene er blødere, eller hvis væggen er fugtbelastet, kan cementfugen komme til at “låse” facaden. Fugt kan blive holdt tilbage, og ved frost kan murstenenes overflade begynde at skalle.
En anden praktisk forskel er arbejdstiden. Cementmørtel stivner hurtigere. Det stiller krav til tempo og planlægning, især i varmt eller blæsende vejr, hvor den kan sætte endnu hurtigere end forventet.
Cementmørtel er ikke “forkert” i sig selv. Den er bare ikke universel. Vi ser den fungere fint på facader og byggeri, der er født med cementbaserede materialer og en konstruktion, der er lavet til det.
KC-mørtel og kompromiser
I praksis ender mange omfugninger et sted midt imellem. KC-mørtel er en blanding, hvor der både indgår kalk og cement som bindemiddel. Tanken er at få noget af kalkens bearbejdelighed og noget af cementens styrke.
Det kan være en god løsning, hvis murværket ligger i en gråzone: ikke helt gammelt og blødt, men heller ikke helt nyt og “tæt”. Det kan også være relevant, hvis der er partier, der har brug for lidt mere robusthed, fx meget udsatte hjørner eller sokkelzoner, dog altid vurderet ud fra murstenenes kvalitet og væggens fugtforhold.
Det afgørende er, at man ikke vælger kompromis bare for at gøre det nemt. Der skal stadig være styr på kompatibiliteten mellem mørtel og mursten.
Fugt, frost og danske facader
Danmark stiller nogle særlige krav til fuger. Vi har perioder med slagregn, høj luftfugtighed og mange fryse-tø cykler. Det er præcis den kombination, der kan afsløre et forkert mørtelvalg.
Hvis en facade tager vand ind, skal den kunne tørre ud igen. En tæt fuge kan godt afvise regn udefra, men den kan også gøre, at den fugt, der kommer ind ad andre veje, får sværere ved at komme ud. Det gælder især ved gamle mure uden effektiv fugtspærre eller med indvendige efterisoleringer, som ændrer væggens temperatur og udtørring.
Når vi vurderer en facade før omfugning, kigger vi derfor efter tegn på, hvordan væggen har det, ikke kun hvordan fugen ser ud. Nogle observationer peger typisk i retning af, at muren har brug for en mere åben løsning:
- Afskalninger i mursten: kan hænge sammen med frost og fugt, der bliver presset ind i stenen
- Salte og hvide udtræk: kan være et tegn på fugtvandring gennem murværket
- Revner ved fugekanten: ses ofte, når fugen er hårdere end underlaget eller slipper stenen
- Meget smuldrende, sandet fuge: kan også betyde, at mørtlen er udtjent og skal udskiftes, men ikke nødvendigvis at man skal op i styrke
Hvad passer til hvilken mur?
Som tommelfingerregel bør fugemørtlen ikke være markant stærkere eller tættere end murstenene omkring den. Fugen må gerne være “det svage led”, fordi den er nemmere at vedligeholde og udskifte end mursten.
Her er en praktisk oversigt, der kan hjælpe, når man står med de typiske hustyper:
| Murværk og byggestil | Typisk egnet mørtel til omfugning | Hvorfor det giver mening |
|---|---|---|
| Ældre murværk (ofte før ca. 1920-1930) med blødere sten | Kalkmørtel eller kalkrig mørtel (evt. NHL) | Fugtsåbenhed og kompatibilitet med de originale materialer |
| Murværk fra midten af 1900-tallet med blandede materialer | KC-mørtel i passende styrke | Ofte et balanceret valg, hvis murstenene kan bære det |
| Nyere, hårdt brændte mursten eller betonrelaterede konstruktioner | Cementmørtel eller cementrig mørtel | Styrke og tæthed kan passe til materialernes hårdhed og opbygning |
| Facader med tydelig fugtbelastning (slagregn, udsatte gavle) | Ofte kalkbaseret eller kalkrig løsning | Hjælper væggen med at tørre ud og mindsker risiko for frostskader i stenene |
Tabellen er vejledende. Den endelige løsning bør altid tage udgangspunkt i en konkret vurdering af mursten, fuger, udsathed og tidligere reparationer.
Arbejdsproces og tidsplan ved omfugning
Selv den rigtige mørtel kan give et dårligt resultat, hvis udførelsen ikke er i orden. Omfugning er detaljearbejde, og meget af kvaliteten ligger i forberedelsen: udkradsning i korrekt dybde, rene fuger, passende forvanding og en fuge, der er pakket ordentligt.
Ved kalkmørtel bliver efterbehandlingen ekstra vigtig. Fugen skal typisk beskyttes og holdes let fugtig i starten, så den ikke tørrer for hurtigt og revner. Ved cementmørtel handler det mere om at ramme den rigtige bearbejdningstid og undgå svindrevner ved for hurtig udtørring.
Hvis du vil have et enkelt overblik over, hvad vi normalt vurderer før valg af mørtel, så kan du bruge denne tjekliste i dialogen med din murermester:
- Hvilken type mursten er der, og hvor hårde er de?
- Hvordan ser fugtforholdene ud på facaden, også ved sokkel og udsatte hjørner?
- Hvad er der brugt af mørtel før, og har det givet skader eller fungerer det?
- Hvilken fugeprofil og overflade passer til facadens udtryk og afvanding?
- Hvornår på året udføres arbejdet, og hvordan beskyttes de friske fuger?
Et godt svar på de punkter siger ofte mere end et hurtigt valg mellem “kalk” og “cement”.
Økonomi og levetid: hvad betaler du for?
Materialeprisen er sjældent det store i en omfugning. Det er arbejdstiden, stillads, afdækning og den håndværksmæssige udførelse, der fylder. Alligevel kan mørtelvalget påvirke økonomien, fordi det påvirker tempo, planlægning og risiko.
Kalkmørtel kan kræve mere tid til beskyttelse og mere ro i udførelsen, især hvis vejret skifter. Til gengæld er kalkfuger ofte lettere at reparere pænt senere. Hvis man om mange år skal lave en mindre udbedring, kan det være en fordel, at den gamle fuge kan renses ud uden at skade murstenene.
Cementfuger holder ofte længe uden synlig nedbrydning, men når de først giver problemer på ældre murværk, kan prisen komme et andet sted: skader på mursten, afskalninger og reparationer, der bliver mere omfattende end en almindelig omfugning.
Der er også det visuelle. På nogle facader passer en lysere, mere levende kalkfuge godt til murens alder og udtryk. På andre passer en mere ensartet cementbaseret fuge til husets stil. Det er ikke pynt. Det er en del af helheden, og det kan være svært at “rette op” bagefter.
Spørg din murermester om dette før du vælger mørtel
Det bedste valg bliver næsten altid truffet på baggrund af muren, ikke på baggrund af en standardopskrift. Vi anbefaler, at du får en faglig vurdering på stedet, hvis du er i tvivl, eller hvis huset er ældre og har spor af fugt eller frostskader.
Et par gode spørgsmål kan hurtigt afklare retningen:
- Hvilken mørtel er muren oprindeligt lavet med, og kan vi se det i de gamle fuger?
- Hvis der tidligere er brugt cement, har det så givet afskalninger eller revner i murstenene?
- Er der steder, hvor vi skal vælge en anden mørteltype eller styrke end på resten af facaden?
Når den dialog er på plads, er det meget lettere at vælge en mørtel, der passer til din bolig og giver en omfugning, du kan have ro i maven over i mange år.