Fugerne i en mur er lidt som taget på huset: de bliver sjældent lagt mærke til, når de passer deres arbejde, men de kan give store problemer, når de ikke gør. Omfugning handler grundlæggende om at fjerne nedbrudte fuger og lægge nye, så murværket igen kan holde tæt, stå stabilt og tørre ud på den rigtige måde.
Vi møder mange boligejere, der først reagerer, når der kommer fugtskjolder indvendigt eller når mursten begynder at skalle. Ofte har facaden faktisk sendt signaler i flere år. Jo tidligere man tager dem alvorligt, jo mere skånsomt kan arbejdet som regel udføres.
Hvornår er omfugning nødvendig?
Der findes ikke én dato, hvor fuger “udløber”, men der er tydelige tegn på, at de er ved at slippe. Facader, der får meget slagregn (gavle, kystnære områder, høje fritliggende facader), bliver typisk nedslidt hurtigere end facader under udhæng og i læ.
En grov tommelfingerregel for ældre murværk er, at fuger ofte holder i størrelsesordenen 40 til 60 år, men det varierer meget. Nogle ser problemer efter 20 til 30 år på udsatte sider, mens andre først får behov senere.
Når du går facaden igennem, er det en god ide at kigge tæt på fugerne i øjenhøjde, men også ved sokkel, under vinduer, ved murkroner og på skorstenen. Det er steder, hvor vand og frost typisk arbejder hårdest.
- Revner i fugerne
- Smuldrende, sandede fuger
- Fuger der er trukket langt tilbage i muren
- Hvide udblomstringer på mursten (saltudfældning)
- Løse mursten eller “klirrende” sten ved let tryk
- Små huller og gange fra murbier i bløde fuger
Hvorfor betyder fugerne så meget?
Fuger er ikke bare “fyld” mellem mursten. De er en aktiv del af konstruktionen, der både skal bære, beskytte og styre fugt.
Når fugerne er stærke og tætte, fordeler de trykket mellem stenene. Når de er nedbrudt, begynder belastningen at gå direkte fra sten til sten. Det kan give revner, løse sten og i værste fald skader, der kræver udskiftning af mursten og mere omfattende reparationer.
Fugt er den anden store grund. Utætte fuger slipper regnvand ind, og når vand fryser, udvider det sig. Frost-tø påvirker især fuger og kanter på mursten, så der kommer afskalninger. Fugt i murværket kan også give problemer indvendigt, både som misfarvninger, afskalning og et dårligere indeklima.
En vigtig pointe er, at en fuge ikke kun skal være “stærk”. Den skal passe til murstenene. Hvis man lægger en meget hård cementholdig fuge i et ældre murværk med blødere sten, kan skaden flytte sig fra fugen og over i murstenen. Det er en dyr byttehandel.
Omfugning eller punktreparation?
Nogle gange kan man nøjes med at reparere mindre områder. Andre gange giver det bedst mening at omfuge hele facaden eller mindst en hel facadeflade, så udtryk og holdbarhed bliver ens.
Det afhænger af tre ting: hvor dybt nedbrydningen går, hvor stor en del af fugerne der er ramt, og om murstenene i sig selv er sunde. Hvis der kun er få lokale skader omkring et vindue eller ved soklen, kan en punktreparation være fin. Hvis fugerne flere steder kan skrabes ud med en finger, eller hvis de er eroderet langt ind, er det sjældent en holdbar løsning at “lappe hist og her”.
Vi plejer også at kigge på, om der er andre forhold, der bør løses samtidig, fx defekte sålbænke, manglende drypkanter, utætte inddækninger eller en skorsten, der har brug for gennemgang. Omfugning hjælper bedst, når vandet samtidig bliver ledt rigtigt væk.
Sådan foregår et omfugningsarbejde i praksis
Der er mange måder at gøre det på, men den gode løsning har næsten altid de samme grundtrin: fjerne den gamle fuge ordentligt, klargøre underlaget, lægge den rigtige mørtel og sørge for korrekt hærdning.
Her er de dele af processen, som vi mener, du bør kende, så du kan følge med og stille de rigtige spørgsmål undervejs.
- Afdækning og adgang: Stillads, beskyttelse af vinduer/døre og plan for støv og affald
- Udkradsning: Den gamle fuge fjernes til fast og sund bund, ofte mindst ca. 13 mm, nogle steder dybere
- Rensning af fuger: Støv og løse rester fjernes, så den nye mørtel kan binde
- Forvanding: Murværket fugtes til “mættet overfladetør”, så stenene ikke suger vandet ud af mørtlen
- Fugning og komprimering: Fugen fyldes helt og trykkes tæt, så der ikke bliver hulrum
- Eftervanding og beskyttelse: Ny fuge skal hærde roligt uden udtørring, regn eller frostpåvirkning
Materialevalg: mørtel, der passer til huset
Det rigtige materialevalg starter med at kigge på murstenenes alder og hårdhed, den eksisterende mørteltype og facadens belastning. Man kan ikke vælge mørtel ud fra “den stærkeste er den bedste”.
Ældre murværk er ofte muret og fuget med kalkholdige mørtler, som er mere diffusionsåbne. De kan optage og afgive fugt på en måde, der passer godt til ældre konstruktioner. Murværk fra midten af 1900-tallet ses ofte med kalk-cementmørtler (KC), som ligger mellem kalk og ren cement i styrke og stivhed.
Hvis du står med et hus, hvor tidligere reparationer har brugt en meget hård mørtel, kan det kræve en ekstra vurdering. Her kan man nogle gange se afskalninger eller spalter, fordi mørtel og mursten “arbejder” forskelligt.
Nedenfor er en generel oversigt, som kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor der ikke findes én mørtel, der passer til alt.
| Murværk (typisk) | Mørtelvalg (typisk retning) | Egenskab, man jagter | Typisk risiko ved forkert valg |
|---|---|---|---|
| Ældre tegl og blødere sten | Kalkmørtel / svagere KC | Diffusionsåben og “blødere end stenen” | For hård fuge kan give skader i mursten |
| 1920-1960 tegl (mange facader) | KC-mørtel (afstemt) | Balance mellem styrke og åndbarhed | For tæt mørtel kan holde på fugt |
| Nyere, hårdere tegl | KC eller stærkere mørtel efter behov | Slidstyrke og tæthed | For blød fuge kan erodere hurtigt |
| Udsatte detaljer (skorsten/murkroner) | Ofte tilpasset, lidt stærkere løsning | Frostmodstand og tæt udfyldning | For stiv løsning kan revne ved bevægelse |
Tabellen er ikke en facitliste. Den viser bare logikken: mørtel vælges ud fra, hvad murværket kan tåle, og hvad facaden bliver udsat for.
Vejr, hærdning og efterbehandling: her går det tit galt
Omfugning er følsomt arbejde, fordi mørtel skal have ro til at sætte sig. For meget sol og vind kan tørre fugerne for hurtigt ud og give svindrevner. Regn kan vaske frisk mørtel ud. Frost kan stoppe hærdningen og gøre fugen porøs.
Derfor planlægger man normalt omfugning, når temperaturen ligger fornuftigt, og der er styr på afdækning. Den friske fuge har ofte godt af at blive holdt let fugtig i en periode, især i varmt vejr. Det lyder simpelt, men det kræver disciplin på pladsen.
Rengøring af facaden er også et punkt, hvor man skal være varsom. Afsyring kan fjerne mørtelslør, men det skal gøres korrekt, og nogle mursten og natursten tåler det dårligt. En for aggressiv rengøring kan i værste fald skade både sten og fugeoverflade eller give uheldige saltreaktioner. Nogle gange er den bedste løsning simpelthen tålmodig børstning og en mere skånsom metode.
Hvad koster omfugning, og hvad bestemmer prisen?
Prisen bliver sjældent bestemt af selve mørtlen. Det er adgangen, forberedelsen og detaljerne, der flytter noget.
En høj facade med mange vinduer, gesimser, karnapper og sålbænke tager længere tid end en plan murflade. Hvis der samtidig er mange mursten, der skal udskiftes, eller hvis der er tidligere reparationer med hård mørtel, der er vanskelig at kradse ud, bliver arbejdet også mere omfattende.
Du kan selv hjælpe processen ved at få afklaret, om der er særlige hensyn: parkering til stillads, adgang rundt om huset, om der er planter/belægninger tæt på facaden, og hvordan støv skal håndteres. Det giver færre overraskelser.
Typiske fejl vi ser, og hvordan du undgår dem
De fleste problemer ved omfugning handler ikke om “dårlige intentioner”, men om for lidt tid til forarbejdet eller forkerte materialer. Når en fuge først er lagt, kan den godt se pæn ud i starten, selvom den teknisk set er forkert udført. Skaden kommer ofte efter én eller to vintre.
Her er nogle klassikere: for lav udkradsningsdybde, manglende rensning af fugerne, ingen forvanding, for tør eller for våd mørtel, og for lidt komprimering. Og så arbejdet i forkert vejr uden ordentlig afdækning.
Hvis du vil have noget konkret at styre efter, kan du tage en snak med håndværkeren om arbejdsmetoden og de små kontrolpunkter. Det er helt rimeligt som boligejer.
- Prøvefelt: Lav en mindre prøvestrækning, så fugeprofil og farve kan godkendes
- Mørtelmatch: Vurdering af eksisterende fuge og valg af ny mørtel, der passer til sten og konstruktion
- Hærdning: Aftale om eftervanding/afdækning, så fugerne får ro til at sætte sig
Hvornår giver det mening at få en faglig vurdering?
Hvis du kan se, at fugerne flere steder er porøse, eller hvis der er fugttegn indvendigt, er det værd at få facaden gennemgået. Det samme gælder, hvis du overvejer større tiltag som hulmursisolering, facadebehandling eller udskiftning af vinduer. En utæt facade er et dårligt udgangspunkt for næsten alt andet.
En vurdering handler ikke kun om “skal vi omfuge eller ej”. Den handler også om at vælge den rigtige løsning: om det skal være en hel facade, om der er detaljer, der skal forbedres, og om murstenene kræver udskiftning enkelte steder.
Og hvis du står med et ældre eller bevaringsværdigt hus, giver det ekstra god mening at tage materialevalget alvorligt. Der kan små forskelle i mørteltype betyde meget for, om facaden får et langt liv, eller om du om få år står med nye afskalninger.